Gå til hovedindhold

Geodata

På Kortforsyningen er det bl.a. muligt at tilgå Danmarks Højdemodel, som er en beskrivelse højdeforholdene i hele Danmark og information om bakker, dale m.m.

En af mulighederne med Danmarks Højdemodel er at lave såkaldte bluespot-beregninger, der viser fordeling af regnvand ved fx skybrud. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering stiller også gennem kortforsyningen data til rådighed om bl.a. landinddelinger, matrikler og stednavne.

Vil man have overblik over geoportalen, om fx hvad datasættene indeholder og hvornår de sidst er opdateret, så kan informationer tilgåes på metadataportalen www.geodata-info.dk.

Sådan kan data bruges:

Et af de vigtigste elementer for virksomheden Overcast er Danmarks Højdemodel, der bliver brugt til at beregne, hvordan vand bevæger sig på terræn, samt til at vurdere områder med forøget risiko for oversvømmelser ved skybrud. I kombination med højdemodellen bruges BBR-registret til at få informationer om beliggenhed af bebyggelse, og for at vurdere specifikke boligers risiko for vandskade ud fra boliginformation om fx kælder og typen af afløb.

Ved at sætte adressen fra Danmarks adresseregister DAR op mod koordinaterne i højdemodellen er det muligt for kunden at se, om deres bopæl ligger højt eller lavt, og om hvorvidt der er større eller mindre risiko for, at vandet trænger ind og gør skade.

Adgang til data:

 

 

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.