Gå til hovedindhold

Styrket risikovurdering

Pleo bruger åbne offentlige data til at verificere og monitorere sine kunder for at sikre, at de overholder hvidvaskningsloven og kommer i gang med at bruge deres firmakort.

Pleo er et firmabetalingskort, der gør det let at håndtere medarbejdernes firmarelaterede indkøb ved at integrere elektroniske kvitteringer til virksomhedens økonomisystem. I den finansielle sektor findes der særlige krav til, at man skal verificere, monitorere og risikovurdere sine kunder, så hvidvask og terrorfinansiering kan undgås. 

Pleo arbejder ofte med større firmaer, og derfor udviklede de værktøjet STYX til at behandle de mange manuelle arbejdsgange ved bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Video: Effektiv verificering og monitorering af virksomheder - Pleo

Når du afspiller videoen vil udbyderen sætte cookies på din computer. Læs mere om cookies på Virk.

Realtidsbillede af virksomheder

Når en virksomhedskunde indtaster sit CVR-nummer, trækker STYX automatisk en lang række åbne offentlige data, der verificerer virksomhedens ledelses- og ejerforhold ud fra CVR-registret, CPR-registret og Tinglysningen. Tinglysningen, PEP-lister (lister over politisk eksponerede personer) og regnskabsdata bliver samtidig brugt til at udregne kundernes risikoprofil.

STYX er koblet op til andre landes virksomhedsdatabaser fra fx Company House, som indeholder Storbritanniens åbne virksomhedsdata.

Virksomhederne monitoreres herefter løbende, så Pleo kan se, om der sker vigtige ændringer i forhold til fx ejerforhold.

Brugen af åbne offentlige data i STYX har markant reduceret processerne omkring godkendelse og overvågning af kunderne. Pleo undersøger derfor, hvordan de kan udvikle løsningen yderligere og gøre det til et selvstændigt forretningsområde. Det har været en stor hjælp for dem, at de åbne offentlige data har været velstrukturerede og nemt tilgængelige i en API.

Datas forretningsværdi

  • Automatiserede interne arbejdsgange
    For Pleo er de åbne offentlige data en vej til at sikre enkle og automatiserede interne arbejdsgange, der kan spare tid, skabe sikkerhed og give kunden en god oplevelse.

  • Sikre overholdelse af Hvidvaskningsloven
    Når det gælder virksomhedsløsninger, er kendskabet til kunden og deres ejerforhold ekstremt komplekse. Åbne offentlige data tilbyder her troværdige informationer.

  • Skabe bedre brugeroplevelser for kunderne
    Da oplysningerne hentes direkte i registeret, slipper kunderne for selv at taste data ind, og Pleo undgår at skulle kontrollere, om de er korrekte. Det gælder alt fra selskabsnavn, til CVR-nummer, og hvem der er registreret som henholdsvis direktør, bestyrelse, legale og reelle ejere.

Læs mere Pleo og de andre cases i casesamlingen "Fra åbne offentlige data til god forretning".

PDF fileFra åbne offentlige data til god forretning

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.