Gå til hovedindhold

På sporet af hvidvask

Digital AML vil sikre at virksomheder hurtigt og nemt kan gennemgå deres kunder, for at undersøge om de overholder lovgivningen om hvidvask og terrorfinansiering.

Lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask stiller særlige krav til virksomheder, som er forpligtet til at de kende og monitorere deres kunder, for at sikre at hvidvaskningsloven overholdes. Processen er ofte ressourcekrævende både tidsmæssigt og økonomisk. Derfor blev Digtial AML stiftet i 2016 for at hjælpe virksomheder med at overholde alle lovens krav, ved at automatisere processen med at oprette og verificere nye kunders identitet, risikovurdere samt monitorere deres forretningsaktivitet.

Video: Værktøj til anti-hvidvaskning - Digital AML

Når du afspiller videoen vil udbyderen sætte cookies på din computer. Læs mere om cookies på Virk.

Spor hvidvask med åbne offentlgie data

Løsningen fungerer ved, at kunderne indtaster en række af deres data, som fx CVR-nummer. Kundens data sammenkøres herefter med en række åbne offentlige data med henblik på at verificere kundens identitet i henhold til kravene i hvidvaskningsloven. Samtidig gør Digital AML det muligt for brugere af løsningen, at risikovurdere og monitorere deres kunder løbende. Hvis der sker ændringer i de åbne offentlige data for de registrerede kunder, der kan antyde hvidvaskning eller terrorfinansiering, varsler Digital AML brugeren, som så kan skride til handling overfor sine kunder.

Digital AML bruger åbne offentlige data fra CVR-registret til verifikation og opslag af fx ejerforhold og stamdata samt generering af koncernstrukturer, hvor NemID kan bruges til verificering. CPR-registret, PEP-lister (liste over politisk eksponerede personer), EU-sanktionslister og private dataudbydere bruges til at skabe risikoprofiler i forhold til kunden. De åbne offentlige data gør det muligt for virksomheder, at spare både nogle af de tunge manuelle arbejdstimer og skabe større sikkerhed.

Datas forretningsværdi

  • Lette og strømline overholdelsen af hvidvaskloven
    "De åbne offentlige data giver en mere effektiv indhentning af informationer. Det gør det nemmere for virksomhederne at verificere kunden, men det gør det også lettere for brugerne at komme gennem hvidvask-processen". siger Søren Brinkmann, medstifter af Digital AML.

  • Spare tid og penge for kunderne
    For de finansielle virksomheder er der en stor forskel på, om det tager to minutter eller seks uger at verificere kunderne, for at et samarbejde kan begynde. De offentlige data gør det muligt at lave et produkt, der i sidste ende sparer de finansielle virksomheder for tid, og som samtidig skaber en bedre oplevelse for kunderne.

  • Indgå samarbejder med store finansielle spillere som fx banker
    Digital AML er et godt eksempel på, hvordan startups ved brug af åbne offentlige data kan åbne op for et samarbejde mellem større spillere som banker og startups - i dette tilfælde i forhold til overholdelse af hvidvaskningslovgivningen.

Læs mere Digital AML og de andre cases i casesamlingen "Fra åbne offentlige data til god forrening".

PDF fileFra åbne offentlige data til god forretning

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.