Gå til hovedindhold

Forbrug'ligt overblik

Spenderlog giver overblik over det daglige privatforbrug og bruger Statistikbanken til at sammenligne med landsgennemsnittet.

Spenderlog giver et detaljeret overblik over dit forbrug, hvor den kan identificere om pengene er brugt i en slagter eller tøjhandel. Kategorisering sker helt ned på vareniveau og skelner mellem fx vin, mælk eller grøntsager. På baggrund af informationen om den enkelte forbruger og åbne data om den gennemsnitlige forbruger kan Spenderlog give forslag til, hvordan den enkelte bruger kan ændre deres forbrug.

App’en blev lanceret i en betaversion i december 2017 og er gratis for brugerne. Idéen er at sælge de unikke profilleringer, der bliver skabt ved brug af løsningen.

Video: Digital assistent guider forbrugeren - Spenderlog

Når du afspiller videoen vil udbyderen sætte cookies på din computer. Læs mere om cookies på Virk.

Forbrugerindeks og butik-finder

For Spenderlog er det helt afgørende, at de har adgang til åbne offentlige data. Startup’en er et godt eksempel på, hvordan kombinationen af en god idé, den rigtige teknologi og de åbne offentlige data, kan skabe en ny forretning til gavn for både de etablerede virksomheder og forbrugere.

Spenderlog bruger brancheoplysninger fra CVR-registret, til at identificere de butikker kunder har handlet i. Da CVR-registret opdateres jævnligt og indeholder lovpligtige oplysninger, er det en nem måde at undersøge og kortlægge virksomheder.

Åbne offentlige data om forbrugerindeks fra Danmarks Statistik bruges til at kategorisere varer og skabe et sammenligningsgrundlag for forbrugerne, baseret på deres unikke personprofil.

Data skal være nemt tilgængeligt

For Spenderlog er det vigtigt, at de åbne offentlige data er lette at få adgang til.

”Det er fantastisk, at de åbne offentlige data ligger i API’er. Det gør, at man kan stikke et elektronisk sugerør ned i kilden og få data tilbage med det samme. Det er virkeligt hurtigt, og gør det lettere at komme i gang som startup” - Camilla Kerlauge, founder og CEO.

Datas forretningsværdi

  • CVR kan identificere virksomheder
    Spenderlog bruger brancheoplysninger fra CVR-registret, til at identificere de butikker kunderne har handlet i. Da CVR-registreret opdateres jævnligt og indeholder lovpligtige oplysninger, er det en nem måde at undersøge og kortlægge virksomheder.
  • Sammenligning med andre kunder
    Demografisk data fra Statistikbanken kan sammenligne brugere ud fra forbrug, bopæl, civilstand, alder osv. 

Læs mere om Spenderlog og de andre cases i casesamlingen "Fra åbne offentlige data til god forretning"

PDF fileFra åbne offentlige data til god forretning

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.