Gå til hovedindhold

Det økonomiske overblik

Økonomisk overblik til små og mellemstore virksomheder samt bedre muligheder for at optage banklån.

Behovet for at bringe det regnskabstekniske ned i øjenhøjde hos SMV'er, var én af grundene til stiftelsen af Crediwire i 2015. Løsningen tilbyder et økonomisk overblik, der er med til at øge virksomhedernes chancer for at optage banklån, rejse kapital og forbedre deres forretning.

Den enkelte virksomhed kan med Crediwire sammenligne sig med markedsgennemsnittet i deres branche. Brugerne er primært de små og mellemstore virksomheder, men værktøjet skaber samtidig gennemsigtighed og sikkerhed for de finansielle institutioner, som tildeler lån.

Åbne offentlige data udgør rammerne for det økonomiske overblik, der kan rapporteres videre til banker, investorer, bestyrelse eller revisor.

Video: Finansiel information om virksomheder i realtid - Crediwire

Når du afspiller videoen vil udbyderen sætte cookies på din computer. Læs mere om cookies på Virk.

Branchekendskab direkte fra kilden

Crediwires software indsamler virksomhedens egne finansielle data, herunder lønudgifter, salg, bogføring og transaktioner fra webshops. Data behandles krypteret, fortroligt og anonymt. Crediwire skaber på baggrunden af data et dynamisk overblik over, hvordan virksomheden klarer sig sammenlignet med andre virksomheder i samme størrelse og branche.

De åbne offentlige data er centrale for, at Crediwire kan tilbyde sin sammenligningstjeneste. Crediwire kobler løbende den enkelte kundes finansielle data med offentlige data fra CVR-registret, som bl.a. indeholder årsrapporter, branchekoder og ejerstruktur, så virksomheden hele tiden har et realtidsbillede af deres evne til at drive forretning.

Datas forretningsværdi

  • Et sammenligningsgrundlag, der øger muligheden for forretningstilpasning
    Den konstante kobling mellem virksomhedens egen data og data fra CVR-registeret, sikrer et sammenligningsgrundlag med virksomheder i samme størrelse, branche og geografiske placering. Virksomheden kan så se om de sælger bedre, har højere eller lavere lønninger samt dyrere eller billigere husleje.
  • Nem adgang til finansiering - og bedre sikkerhed for långiverne
    Virksomhedernes muligheder for at vise investorer, at det er en rentabel forretning øges ved at kunne sammenligne sig med branchen. For bankerne giver det en øget sikkerhed, at de løbende kan følge virksomhedernes evne til at drive forretning.

Læs mere om Crediwire og de andre cases i casesamlingen "Fra åbne offentlige data til god forretning"

PDF fileFra åbne offentlige data til god forretning

 

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.