Gå til hovedindhold

AutoUncle

AutoUncle gør det lettere at finde en brugt bil til en fair pris ved at kombinere åbne offentlige data med data fra bilannoncer

AutoUncle
AutoUncle

AutoUncle startede i 2010 i forbindelse med en Start-up bootcamp. I dag har virksomheden 14 ansatte og har modtaget flere investeringer fra private investorer.

AutoUncles mål er at gøre brugtbilsmarkedet fair ved at skabe gennemsigtighed og give forbrugerne et nyt overblik ved at samkøre forskellige datakilder og udstille dette på Autouncle.dk

Konkret gør AutoUncle dette ved at hente oplysninger fra  Trafikstyrelsens database over synsrapporter og så samkøre disse med data fra Tinglysningen vedr. restgæld i biler. Samlet set giver det mulighed for at fortælle, hvordan bilen har klaret sig hidtil.

Bagefter sammenlignes disse data med de data, der ligger på bilens annonce, og på den måde er det muligt at finde ud af, hvor pålidelige annocences data er, og på denne baggrund give forbrugerne et bedre beslutningsgrundlag for at købe en brugt bil. 

AutoUncle findes i dag i Danmark og 8 andre europæiske lande og har 600.000 brugere om måneden på tværs af platformene.

Virksomheden leverer også vurderinger til Skatteministeriet, som bruges til at vurderer, hvor stor en afgift, der skal betales ved import af biler fra eksempelvis Tyskland.

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.