Gå til hovedindhold

Idekatalog til redskaber der kan fremme udstilling af data i myndigheder

Hvem er de centrale nøgleaktører i myndighederne, som har betydning for, om offentlige data bliver tilgængeliggjort? Og hvilke redskaber kan bidrage til, at flere offentlige myndigheder stiller deres data åbent til rådighed?

De spørgsmål har Partnerskabet for åbne offentlige data fået svar på i en Målgruppe- og behovsanalyse, der baserer sig på casestudier hos en række kommunale, regionale og statslige myndigheder. Analysen baserer sig på studier foretaget i myndigheder, som endnu ikke eller kun i ringe grad er kommet i gang med at tilgængeliggøre data, såvel som i myndigheder, der er langt i arbejdet med at udstille data.

Målgruppe- og behovsanalysen ledsages af et redskabskatalog, som kommer med idéer til konkrete tiltag og virkemidler, der kan gøre det lettere og mere overskueligt for myndigheder at udstille data.

PDF fileMålgruppe- og behovsanalyse

PDF fileRedskabskatalog

Hovedkonklusion fra analysen og redskabskataloget

Målgruppe- og behovsanalysen peger på fem typer af nøgleaktører, der på tværs af myndigheder har vist sig at have afgørende betydning for arbejdet med at udstille data, nemlig dataprojektlederen, team-/mellemlederen, den domænefaglige medarbejder, IT-teknikeren/-arkitekten og juristen. Analysen viser, det er de samme fem kerneudfordringer, som aktørerne oplever i deres arbejde med at udstille data, om end på forskellig vis og i varierende grad. Kerneudfordringerne er:

  • Mangel på opbakning til at udstille data: Den første og største udfordring for nøgleaktørernes arbejde med at udstille data er at sikre opbakning fra ledelsen og få deres arbejde prioriteret i myn­digheden. Den er særligt udtalt i de tidlige faser af arbejdet med at udstille data, men er en tilbageven­dende udfordring for nøgleaktørerne.
  • Usikkerhed forbundet med at udstille data: Derefter står myndighederne over for kerneud­fordringen, der handler om usikkerhed ved og frygt for at udstille data, som kan lede til negative konsekvenser, fx. Ved at udstille personhenførbare oplysninger. Denne udfordring er udtalt på tværs af myndigheder og nøgleaktører. Udfordringen opstår, fordi det er svært at vurdere risici og forstå poten­tielle faldgruber ved de data, man vil udstille.
  • Svært at udvikle god praksis: Den tredje kerneud­fordring går på at udvikle gode arbejdspraksisser for arbejdet med åbne offentlige data. Arbejdet med at udstille data fordrer i de fleste tilfælde, at dataar­bejdet skal omstruktureres, og at nye metoder samt processer skal indarbejdes i myndigheden.
  • Mangel på kontakt til aftagere: Myndigheder har svært ved at få kontakt til aftagere af sine data. Det både motiverer medarbejdere at se data, de udstiller, blive brugt og giver et synligt afkast af arbejdet. Derfor hæmmer den manglende kontakt til dataaf­tagere medarbejderes og myndigheders motivation for at udstille data.
  • Mangel på standarder og ensretning: Der er et stort ønske om at få ensrettet arbejdet med åbne data på et nationalt niveau. Standarder og ensret­ning for udstilling sikrer, at myndighedernes data bruges i sammenhæng med andre myndigheders data. Arbejdet med at udstille data gøres samtidig lettere, fordi et format og ensretning på forhånd er givet.

På baggrund af behovs- og målgruppeanalysen kommer redskabskataloget med forslag til otte redskaber, som har potentiale til at accelerere aktørernes arbejde med at udstille offentlige data. Redskaberne spænder fra oprettelsen af en åben data hub til en vejledning til at indarbejde åbne offentlige data i kravspecifikationer til leverandører.

 

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.