Gå til hovedindhold

Virk Data Dag - Fra data til forretning

Vil du være med til at udforske nye og utraditionelle måder at bruge åbne data på? Har du lyst til at møde andre virksomheder, der bruger åbne data i deres produkter? Og vil du gerne vide, hvordan man bruger åbne data i udlandet? Så kom til Virk Data Dag i Erhvervsstyrelsen.

Den 25. november 2014 inviterer Erhvervsstyrelsen til Virk Data Dag.

Vi sætter spot på virksomheder som Autouncle og Boliga, der har omsat åbne offentlige data til bedre produkter og øget omsætning.

Hvilke data findes?

Der kommer hele tiden nye åbne data, og det kan være svært at bevare overblikket. Derfor har vi inviteret en række offentlige dataejere til at fortælle om de data, de har udstillet, og hvordan de kan bruges. Hør fx om data fra Geodatastyrelsen, landets større kommuner, Danmarks Statistik, AWS (Adresse Web Services) og Erhvervsstyrelsen.

Juridiske overvejelser?

Hvad må man egentlig bruge data til, og hvad siger juraen på området? Vi har inviteret it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra Bird & Bird til at forklare, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på, og hvad man ikke må.

Hvad sker der uden for Danmark?

Det er ikke kun i Danmark, der er blevet åbnet for offentlige data. Også i resten af verden sker der en rivende udvikling på området. Ton Zijlstra vil præsentere nogle succeshistorier fra udlandet og fortælle, hvordan man gør dér.

Omsæt viden til løsninger

Endelig trækker vi i arbejdstøjet og omsætter noget af al den data-viden til løsninger. Vi har indsamlet en række problemer fra virksomhedernes dagligdag, og i løbet af to arbejdssessions skal vi omsætte vores viden og data til løsninger. Der bliver ikke tale om programmering, men om at udarbejde forretningsudviklingsplaner.

Foreløbigt program:

09:00-09:30    Registrering og kaffe.
09:30-09:45    Velkomst og introduktion til Virk Datas vision.
09:45-11:00    Inspirationsoplæg ved Autouncle og Boliga inkl. spørgsmål.
11:00-12:00    Hvilke data findes frit tilgængeligt, og hvordan kan de hentes? Oplæg ved dataejere.
12:00-12:45    Frokost
12:45-13:30    Problemløsning i grupper.
13:30-14:15    De juridiske overvejelser i brugen af åbne offentlige data, ved Martin von Haller Grønbæk.
14:15-14:30    Pause m. kage
14:30-15:30    What are the successes in Europe and the world, with Ton Zijlstra.
15:30-16:00    Problemløsningen gøres færdig.
16:00-16:30    Præsentation af løsninger samt afsluttende kommentarer og opsummering.

Sted:

Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø.

 

Forårets Case Competition i Erhvervsstyrelsen havde fokus på at få en række konkrete applikationer bygget på baggrund af åbne data ud. De er nu udstillet på Virk Data, og en række andre apps er siden kommet til. Med arrangementet den 25. november 2014 tager vi skridtet videre og ser på, hvordan åbne data kan blive en del af din eksisterende forretning.

Har du spørgsmål? Kontakt Michael Tornøe

 

Print Facebook LinkedIn Twitter Mail Facebook LinkedIn Twitter Mail Hvis du deler indholdet, vil udbyderen af servicen sætte en eller flere cookies på din computer.